23948sdkhjf

Bog om de danske bilbyggere

En historisk omtale om forsøg på dansk bilproduktion efter anden verdenskrig.
Bogen "Danske bilbyggere – forsøg på en dansk bilproduktion efter anden verdenskrig" udgives i anledning af Dansk Vintage Motor Clubs 50 års jubilæum. Bogen beskriver de mange ukuelige pionerers utrættelige forsøg på at skabe en dansk bilproduktion af såvel benzin- som eldrevne biler. Forsøg, der har kostet både blod, sved og måske tårer. Og ikke mindst mange penge.

Hans Pedersen, Claus Frausing og Jørgen Kjær har indsamlet og redigeret et stort materiale, der for det mestes vedkommende ikke tidligere har været kendt og offentliggjort. De fleste af de danske bilpionerer lever endnu og har kunnet give historien et præg af autenticitet og nærvær.

Forfatterne håber, at bogen bliver et værdigt bidrag til fortællingen om dansk bilproduktion, der ikke altid har haft danske myndigheders bevågenhed og heller ikke har tiltrukket den almindelige danskers interesse i større grad. I hvert fald ikke i en grad, der har gjort produktionen særlig rentabel.

- Med bogen vil vi også sikre, at disse bilbyggere, der troede på deres projekter, ikke bliver glemt i en hastigt foranderlig verden, hvor industriproduktion trækkes til fjernere egne af kloden.

- Trods den megen energi, der er brugt på at skabe en dansk bilproduktion, er der vist ikke mange af disse pionerer, der er blevet rige på deres projekt, men de har givet især os mange danske bilentusiaster en ekstra dimension, siger Jørgen Kjær.

I bogen har el-bilerne et særligt kapitel, hvor man kan læse, hvorledes danske bilbyggere har været på forkant med udviklingen.

168 sider rigt farveillustreret

298.00 kroner hos boghandleren eller Forlaget Motorploven, www.motorploven.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.506