Ford afviser Kontant-kritik
Importør: Ford kunder med PSA 1, 6 TDCI motor skal ikke være bekymrede.
"Det billede DR1 programmet Kontant tegner, kan vi ikke genkende hverken i vores database eller i vores kunders servicehistorik. Tværtimod har PSA 1,6 TDCi motoren været en populær motor i blandt andet vores Focus og C-Max modeller, skriver Ford i en pressemeddelelse.
I programmet omtales det, at problematikken omkring turboladeren kan berøre 93.000 bilmotorer med PSA 1,6 TDCi motor. Ud af disse 93.000 biler er 18.710 enten en Ford Fusion, Fiesta, Focus eller C-Max.
Af denne flåde på 18.710 Ford biler med PSA 1,6 TDCi motor er der i hele 2012 bestilt turboladere hjem til vores forhandlere til brug ved reparation, svarende til 0,45 procent af den komplette Ford vognpark, dækkende alle årgange. Dette tal betyder ikke, at de 0,45 procent var fejlbehæftet, men kan skyldes flere årsager så som trafikudheld, almindelig slitage, ikke overholdt service- og olieskift intervaller med mere, oplyser Ford.
Med disse tal vil vi gerne understrege, at vi ikke kan genkende Kontants udmelding om et generelt og velkendt problem, i betragtning af at det er under en halv procent af alle indregistrerede Ford modeller i Danmark med den omtalte 1,6 TDCi Motor, der har oplevet at måtte udskifte turboladeren.
- Hvis man som kunde er bekymret med hensyn til sin Ford, vil Ford anbefale at kontakte det lokale Ford værksted, som vil rådgive, og Ford vil som altid opfordre til, at bilens serviceintervaller overholdes nøje.
- Kontant valgte desværre at se bort fra samtlige af vores svar på deres spørgsmål og fokuserede blot på, at vi ikke ønskede at deltage i selve udsendelsen, skriver Ford videre.