Så kommer længe ventet uddannelsesreform
Optagelseskrav og introforløb skal hjælpe til mindre frafald og større søgning til håndværkeruddannelser.
- Erhvervsskolerne har været forsømt i mange år. Færre og færre unge søger ind på skolerne, og halvdelen falder fra. I dag er det kun 19 procent af de unge, som søger ind på en erhvervsuddannelse lige efter skolen, kridtede statsministeren banen op.
Regeringens mål er 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025.
Der indføres optagelseskrav. Mindstekravet er karakteren 2 i gennemsnit i dansk og matematik ved de afsluttende prøver i folkeskolen, medmindre man har en aftale om en praktikplads. Der skal være flere undervisningstimer – 26 timer om ugen. Endelig skal unge og modne elever undervises hver for sig.
De unge får et år mere til valg af retning. De 12 indgange til erhvervsuddannelserne skæres ned til fire.
- Vi lægger vægt på at målrette erhvervsuddannelserne med et attraktivt tilbud til de helt unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. De skal også møde såkaldte højniveauspor, så de ved, at de kan læse videre efter erhvervsuddannelsen. De skal også være sikre på praktikplads i en virksomhed eller en praktikpladspakke gennem de nye praktikcentre, siger undervisningsminister Christine Antorini (S).
Kredsen bag aftalen om praktikpladser (alle bortset fra Liberal Alliance) inviteres til forhandlinger om reformen, oplyser Christine Antorini:
- Jeg går efter en lige så bred aftale om erhvervsuddannelserne.
Der er "en lille milliard" til reformen, tilføjer hun.
Svar til CAD
Færre erhvervsskoler vil give bedre uddannelser, mener blandt andet CAD. Undervisningsministeren ser anderledes på det.
- Vi er optaget af at få uddannelser af høj kvalitet. Antallet af erhvervsskoler er ikke det afgørende. Det afgørende er, at de unge fra starten møder et uddannelsesmiljø af høj faglig kvalitet, bemærker Christine Antorini.
Lovforslag i februar
Lovforslaget til en ny lov for erhvervsuddannelserne fremsættes i februar.
Reformen indeholder tillige et nyt råd om ungdomsuddannelser, mens Rådet for de Gymnasiale Uddannelser nedlægges, en målrettet vejledning over for svage folkeskolelever samt en fleksibel toårig erhvervsuddannelse for unge, der har sværest ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Her i oktober kommer lovforslaget om, at uddannelsesinstitutioner får pligt til at bruge sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler.
