Populære værkstedskæder
Danske bilejere har mulighed for at give værksteder karakterer, når de har fået udført en opgave gennem værkstedsportalen autobutler.dk. Værkstedskæderne klarer sig rigtig godt, lyder meldingen.
- Kæderne får generelt rigtig gode bedømmelser med på vejen, og de gode karakterer viser, at der er hård konkurrence om at levere kvalitet. Kunderne går nemlig i høj grad efter kvalitet, geografisk nærhed og god dialog, ikke kun en god pris, siger Christian Legêne, partner og adm. direktør i værkstedsportalen autobutler.dk, ifølge en pressemeddelelse.
Mekonomen topper et tæt felt
Bedst af alle kæder klarer Mekonomen Autoteknik sig med en gennemsnitsbedømmelse på 4,56. Der er dog ikke den store forskel på top 10 listen, da forskellen på nr. 1 og nr. 10 blot er på 0,08 point.
- De store udsving ses mere fra værksted til værksted end fra kæde til kæde. Vi tager det ret ensartede resultat mellem kæderne som et udtryk for, at der er hård konkurrence om at levere kvalitet, tilføjer Christian Legêne.