23948sdkhjf

- Kom og brug mig som skadecenter

Claus Møgelvang har etableret sit spritnye Midtjysk Skadecenter i Viborg for at kunne tilbyde omegnens mindre værksteder og forsikringsselskaber kvalitetsarbejde i skadesreparation.
Det er ikke "bare lige" at reparere karrosseriskader længere, og mange værksteder afstår helst fra større skadesarbejde, der kræver nyt tekniker, specialudstyr, fabriksdata og opdateret viden. Derfor har 34-årige Claus Møgelvang set sit snit til at oprette et spritnyt skadescenter efter alle kunstens regler i en ny bygning i Viborg, hvor der ikke findes noget tilsvarende.

Claus Møgelvang har senest været pladeværkfører gennem syv år hos Ford-forhandler Jørgen Olsen A/S i byen, hvor han primært har opgjort skader i Autotaks. Han er oprindelig uddannet mekaniker hos Volvo/Renault i Aalborg og senere servicetekniker fra PSA, med en tid som værkfører hos Nissan/Chevrolet/Citroën i Aars. Siden 1. september har han indrettet sit nye værksted, blandt andet med nødvendig 50 ampere strøm til den 14.000 ampere kraftige punktsvejser samt oprettebænk, firehjulsudmåler, luftsave, slibere og meget mere.

Kundeaftaler på vej

Der er opstillet to en-søjlede og en firesøjlet lift samt en speedbænk med dozer til udretning. Pladsen er til tre lifte mere, og Claus Møgelvang regner med at ansætte fem folk.

Men først når arbejdet er i hus. Nu går han rundt i den næsten-tomme bygning på Mariendalsvej og forhandler aftaler med forsikringsselskaber, samt opsøger andre værksteder som potentielle kunder i en radius af 50 kilometer. Først når aftalerne er på plads, begynder den nye indehaver at hyre folk fast – men flere har allerede henvendt sig selv. Indtil videre hentes hjælp på freelancebasis.

Den første skadede bil, en Skoda Fabia, ankom kort før Motor-magasinets besøg fra første forsikringskunde, TopDanmark.

Ikke servicearbejde

- Det er meget vigtigt for mig at pointere, at jeg vil drive business to business værksted for kollega-værksteder, og ikke bliver en konkurrent til servicearbejdet. Det kan man ved selvsyn se, for jeg har ikke udstyret til det, siger Claus Møgelvang, der primært bruger FTZ som storleverandør, samt Tolerance Data med de vigtige fabriksspecifikationer på reparationsarbejde.

Kvalitet, kvalitet

- Jeg vil opnå stor kundetilfredshed og skal blandt andet KS2000- samt ISO-certificeres fra start, så alle kan se, at vi leverer kvalitetsarbejde, siger den nybagte værkstedsindehaver, der allerede er i dialog med Autobranchens Videncenter under D.A.F./FAIs Autobranchen Danmark. Til at hjælpe sig har han også samarbejdspartneren MR Autolager samt Midtjysk Autolakering et stenkast væk, der ligeledes er KS2000-certificeret. For der skal være en rød tråd i det kvalitetsarbejde, der sendes ud af huset, understreger Claus Møgelvang. Han vil ligeledes tilmeldes kvalitetskontrol af såvel værktøj som reparationer hos en af markedets udbydere.

Midtjysk Skadecenter vil levere totalløsninger med såvel lånebiler som hente-bringe service for værkstedskunder og forsikringsselskaber samt inden for også plastreparation indvendigt i bilkabinen, buleretning, solfilm og skiltning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063