23948sdkhjf

Nødhjælp til Fluence-ejere

Efter Better Place-konkursen har Renault strikket en nødløsning sammen til de 264 købere af en Fluence Z.E. elbil med udskifteligt batteri, der ikke længere lader sig skifte på de nu lukkede skiftestationer. Renault har købt bilernes batteri, samt yderligere et halvt hundrede fra skiftestationerne, og tilbyder Fluence-ejerne en lejekontrakt på blot 300 kroner om måneden, skriver fdm.dk. Lejen inkluderer stadig vejhjælp og garanti for mindst 75 procent energi i batteriet.

Det er markant mindre end de mindst 700 kroner, det koster at leje et tilsvarende batteri til Renault Kangoo. Det er også meget mindre end de minimum 1500 kroner, et månedsabonnement hos Better Place kostede inklusive batteriskift og strøm.

Renault har desuden tilbudt køberne at købe bilen tilbage for 115.000 kroner og give 15.000 kroner i rabat på en Mégane eller Scénic og 10.000 kroner på Clio eller Captur. Vælger Fluence-ejerne elbilen Zoe, får de 130.000 kroner for deres brugte bil.

Fluence Z.E. kostede oprindelig 205.000 kroner plus levering, men blev hurtigt sat ned til 175.000 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08