23948sdkhjf

Ung østjyde på vej frem i Formel Ford

Ingemann Racing fra Vejle har gennem mange år været blandt de førende teams inden for karting på både dansk og internationalt niveau. Teamchef Flemming Ingemann Nielsen har derfor prøvet den intense stemning på motorbanerne gennem 25 år. Og nu er sønnen Nicklas på vej frem. I DM-finalen på Padborg Park scorede han således tredjehurtigste tid under kvalifikationen.

Ingemann Racing har overtaget en velholdt Formel Ford-racer, som tidligere har været kørt af et dansk racingteam i Holland/Belgien. Formel Ford er motorsportens næstældste racing-koncept, hvor mange af de danske motorsportsudøvere - nationalt og internationalt - har gjort sig gældende.

- Formel Ford giver nye udfordringer. Specielt affjedring og hjulstillingerne er vigtige i racerens opsætning, og her findes ofte forskellen mellem succes og et mellemgodt resultat, siger Flemming Ingemann Nielsen og bliver suppleret af Nicklas:

- I Ford’en får man en helt anden fornemmelse af de fysiske kræfter, som påvirker raceren under motorløbet. Det giver mig nye udfordringer, når jeg skal melde tilbage omkring over- og understyring i svingene.

Vægten, inklusive fører, skal minimum være 495 kilogram af raceren, der drives af en 1,6 liters motor med 157 HK og giver en topfart over 200 km/t.

Ingemann Racing har haft god support af teamets racing engineer Morten Fischer, så østjyderne forventer at indsætte to racere i 2014-sæsonen.

- Med to kørere kan Nicklas få en god sparringspartner. Der er masser af potentiale i Nicklas’ udvikling som kører. Vi skal nok finde de afgørende brøkdele sekunder i 2014, så vi kan snakke kvalificeret om DM-medaljer, siger Flemming Ingemann Nielsen.

2013-sæsonen for Ingemann Racing blev en realitet i samarbejde med Mediegruppen Stærk, Vestervang Maskinfabrik og Gulf Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094