Ophug i Sri Lanka er som i gamle dage
Måden at drive et ophug på i Sri Lanka og i Danmark handler om at tjene penge, men der er forskel på, hvordan man gør det.
Lige ud til hovedgaden, og ikke langt fra stranden i badebyen Unawatuna, på den sydlige del af Sri Lanka, holder firmaet Rajitha Motors til. Skiltet ud til vejen er måske ikke prangende, men man er ikke i tvivl om, at her er et ophug, når man ser de mange brugte karosseri- og bildele, som ligger stakket ud til vejen.
Køber dele i Japan
Selv om jeg ikke har meldt min ankomst, modtages jeg som en kær gæst af hr. Rajita og hans søn, og da jeg fortæller, at jeg ønsker at skildre for læserne af Motor-magasinet, hvordan det er at drive et ophug på Sri Lanka, bliver han kun mere imødekommende.
- Ja, her i landet er det sikkert anderledes, end der hvor du kommer fra, indleder hr. Rajita. Rigtig mange af de brugte dele, vi har, er kommet med skib fra Japan, så derfor er det kun en mindre del, vi får fra vort eget land. Det er de store opkøbere, som rejser til Japan. Her køber de op i mængder, og så charter de et skib, som sejles til Sri Lanka. Vi ophuggere køber ind fra dette centrallager, og her gælder det om at få fat de dele, der er mest efterspørgsel efter, siger hr. Rajita.
Enkeltdele er lig med flest penge
Ret kort tid inde i besøget føler hr. Rajita trang til at indvie mig i et par af hans forretningshemmeligheder. Jeg har måske allerede luret lidt, for mange af de dele, som på et dansk autoophug ville været komplette, er der tydeligvis frasolgt enkeltdele. Mange af de bagtøjer, gearkasser, motorer og for- og bagaksler, der ligger på jorden, er befriet for et større eller mindre antal enkeltdele.
- Ser du. Det er altid bedst at sælge tingene enkeltvis. Det giver i sidste ende den største pris, og skulle det hænde, at jeg ikke får det hele solgt, sælges det til skrot, og da der er gode priser på jern, er det ikke så ringe endda. De fleste her på øen ved slet ikke hvilke gode priser, der er på jern, så derfor henter jeg ganske gratis en masse i skrotkasserne rundt omkring på de lokale autoværksteder, fortæller hr. Rajita med et skælmsk smil.
Opad hegnet står en masse for- og bagruder og ruder til for- og bagdøre. Her er fidusen den, at det overvejende er ruder til ældre biler, for som hr. Rajitha fortæller, så er det de bedste.
- Når nu en eller anden har ledt forgæves efter en rude til en 15-20 år gammel bil, er vedkommende villig til at betale en rigtig god pris, når han finder ud af, at jeg lige har det, han står og mangler.
Brugt motorolie konserverer
Man kan godt glemme alt om miljøregler, for efter alt at dømme er der ingen og tilsyneladende da slet nogen, der er gældende for ophuggere. Så godt som samtlige dele ligger udenfor, og for at de mange dele ikke skal ruste, er de konserveret i brugt motorolie - noget i stil med det der også forekom på dansk autophug i 1960’erne. På de steder hvor man kan se jorden, er der da heller ingen fare for, at den kommer til at ruste. Afslutningsvis får jeg fremvist det meget store 2-etagers hus som hr. Rajitha er ved at få bygget på den lange grund, som ophugget ligger på. Her er der næsten overflødigt at fortælle, at der fra anden sal er den fineste udsigt over det smukke blå Indiske Ocean.
