23948sdkhjf

Værkstedets fem største synder

I takt med at bilerne udstyres med flere og flere styrebokse, stiger mængden af mekanikerrelaterede fejl, men ifølge en ekspert i reparation af styrebokse, kunne de helt være undgået.
Før i tiden kunne man med sindsro anvende en prøvelampe for at se, om der var spænding på. I dag er den lyst i band, og nu må der kun anvendes multimetre, og tilmed kun dem af god kvalitet. Men selv om målegrejet i dag er avanceret, ødelægges der på trods af det alligevel en masse bilelektronik, og fejlen er tit den såkaldte Fejl 40, altså en menneskelig fejl - i dette tilfælde den mekaniker, som fejlfinder på bilen. Én af dem, som har fejlene inde på nærmeste hold, er Prokopis Kloster, som i firmaet Mprof reparerer og renoverer alle typer og former for styrebokse til biler.

- Fejlene kan være mangeartede, men generelt skyldes det ofte en eller anden form for forkert håndtering eller måske en måling, der ikke er udført rigtigt. Nogle af fejlene skyldes ganske enkelt ukendskab, og andre er forårsaget af, at mekanikeren foretager sig noget, som han ikke skulle have gjort, siger Prokopis Kloster, som oplister de fem mest almindeligt forekommende fejl.

Hitlisten

1. Kommer der plus til stel på en styreboks eller en ECU, går det galt. Det kan forårsages, når der måles, og der kommer overgang fra plus vis en stikforbindelse eller på selve boksen. Miseren kan også opstå ved, at der kommer en 12 volts spænding på en signalledning, som måske kun er beregnet til en lille signalspænding på kun 2 volt. Uanset hvad det måtte være, bliver resultatet ødelagte komponenter i styreboksen som strømforsyningen eller komponenter i selve indgangen.

2. Kontaktrens kan også være synderen, for der findes to typer kontaktrens. Én med og én uden smøremiddel, og det er altid den uden smøremiddel, der skal anvendes. Anvendes den med, vil smøremidlet over tid samle støv og snavs i stikforbindelsen. Resultatet er dårlige forbindelser, og er det grelt nok, kan det i sidste instans udvikle varme, og resultere i smeltede stikforbindelser og et ødelagt print i en ECU. Husk derfor at se efter på spraydåsen, om det er typen med eller typen uden smøremiddel.

3. Statisk elektricitet dræber. Åbnes en styreboks, er synderen statisk elektricitet, og den kan være forårsaget af kunststoffet i kedeldragten eller blot arbejdshandskerne. Den lille elektriske udladning, som vi også kender som den lille gnist, der springer, øjeblikket før vi rører dørhåndtaget på bilen, er ødelæggende for elektronikken. Denne spidsspænding eller statiske udladning om man vil, kan med sine op til 30.000 volt, men ingen ampere, forstyrre og ødelægge komponenter i boksen.

4. Fjernelse af fugt eller snavs i boks. Ser boksen ud til at være fugtskadet, er det fristende at åbne den og rense en fugtskade med kontaktrens. Men sprøjtes der kontaktrens på printet, og det renses efterfølgende med trykluft, og så fungerer boksen måske igen, men kun for en tid. En printplade består tit af op til seks lag i en sandwich-konstruktion, og kombinationen af vand og kontaktrensemiddel kan trænge ned imellem til dybere lag, hvor det over tid kan gøre skade. Bilen kan måske køre godt en uge, seks måneder eller måske et år inden fejlen i printet opstår.

Anden synd med en åbnet styreboks opstår, når der måles eller loddes på printet. Blot ved at målebenene sættes ned på komponenterne, kan de skades. Loddes der, vil det i reglen altid gå galt, hvis ikke nu så sidenhen. Da printet fra fabrikken er loddet efter meget nøje specifikationer med hensyn til loddetid og temperatur. Lodder man selv, vil man ikke kunne overholde loddetid- og temperatur, og den højere temperatur vil ødelægge komponenten nu eller senere. En for høj temperatur vil samtidig også kunne ødelægge de usynlige underliggende lag i printet, og dermed opstår der en fejl her og nu eller på sigt.

5. Er der spænding på, kan softwaren gå i baglås. Systemet kan låse, hvis der måles på anlægget, mens der er spænding på. Det kan forekomme, når man eksempelvis har fundet ud af, der kommer den korrekte spænding ud til en sensor, og derefter trækker stikket af for at måle på sensoren eller man vil udskifte sensoren. Da der stadig er spænding på, vil det, at man trækker stikket af, forårsage en forkert spænding, et signal om man vil, og det går populært sagt ind og forstyrrer styreboksen, at softwaren går i baglås. Når det sker, vil bilen typisk melde ikke eksisterende fejl, eller så vil der komme en melding om, at der ikke længere kan kommunikeres med bilen. Sker det, så skal man først lade bilen stå en rum tid uden batterikabler, for når styringen er spændingsløs, vil softwaren forsøge at nulstille sig selv, og gør den det, vil styringen efter denne manøvre igen fungere normalt.

- Rent faktisk så viser det sig, at i omkring 30 procent af tilfældene, at der ikke er fejl på styringer, vi får sendt ind til reparation. De har været afmonteret, og dermed spændingsløse, og i den tid har de nulstillet sig selv, og når vi måler på dem, fungerer de 100 procent.

Anvend antistatiske plastposer

Men Prokopis Kloster fortæller, at det ikke slutter her for nogle styrebokse, som eksempelvis dem, som sidder i nogle Mazda-biler. Her skal selve printet afmonteres, før det kan sendes til reparation. Også her kan det gå galt, for nok engang er synderen statisk elektricitet og selve håndteringen af det blotlagte print. Printpladen må kun berøres på kanten, og så skal forsendelsen foregå i specielle antistatiske plastposer. Derved undgås risikoen for den statiske elektricitet, som er så ødelæggende for styreboksens komponenter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079