23948sdkhjf

Værksted tredobler pladsen

Furesø Auto er flyttet 500 meter fra Rugmarken til Hørmarken i Farum.
Efter seks år på adressen Rugmarken 20 i Farum ud til Gammelgårdsvej er værkstedet Furesø Auto i december rykket 500 meter til Hørmarken 8 i Farum og har tredoblet pladsen - fra 240 til 700 kvadratmeter. Her er værkstedet flyttet ind i en tidligere plastikfabrik, hvor der nu er blevet plads til fire lifte. I løbet af året vil Furesø Auto blandt andet bygge nye kontorer og kunderum samt investere i et apparat til styretøjsudmåling. Kundeopbevaring af de mange vinterhjul er allerede etableret.

På sigt er det også planen at få en ansat, fortæller duoen bag Furesø Auto, 37-årige Martin Skov Jakobsen og 32-årige Michael Nørring, som dog melder om aktuel stilhed og fortsat meget prisbevidste kunder.

- Efter en stille august eksploderede det for os i september til december, primært drevet af mange hjulskift. Men i det nye år er der atter blevet stille, siger de to, som dog ser frem til øget aktivitet fra påske.

De to automekanikere har begge en fortid hos Toyota Farum, men har også arbejdet med flere forskellige mærker på værksteder i Nordsjælland og København, så som Nissan, Peugeot, Mazda, Suzuki og Ford.

Furesø Auto har blandt andet slået sig op på billigt hjulskift – 250 kroner – samt opbevaring af hjul, men ellers repareres og serviceres stort set alle bilmærker, specialet er imidlertid Peugeot og Citroën.

Furesø Auto kom midt i 2012 med i værkstedskæden Hella Service Partner, og det har man været godt tilfreds med.

- Det giver mulighed for uddannelse, større netværk og genkendelighed samtidig med, at det er frit til en vis grænse, forklarer Martin Skov Jakobsen og Michael Nørring.

Furesø servicerer mange kunder, som pendler til arbejde i Farum, og værkstedet både henter og bringer bilerne.

- Indtil videre har vi primært levet på mund-til-øre metoden, selv om vi også er begyndt at annoncere lokalt. Det handler jo i høj grad om tillid, og om at have glade kunder, der anbefaler værkstedet, påpeger de.

Furesø sælger nogle få brugte biler, men det primære er værkstedet. Samarbejde om andre specialer sker med Furesø Skadescenter, Pava Bilsyn og Rustbeskyttelse samt Danglas (rudeskift).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109