23948sdkhjf

Autogenbrugere på DMR fra 2. april

Får nu mulighed for at afmelde køretøjer i motorregistret.
Dansk Autogenbrug kunne tidligere på året glæde sig over en sejr i en sag, som foreningen har arbejdet på i halvandet år nemlig, at autogenbrugsvirksomheder nu får mulighed for at afmelde køretøjer fra registrering i motorregistret.

Og nu ligger det klart, at autogenbrugerne kan afmelde pladerne via DMR fra tirsdag den 2. april, oplyser DAG-direktør Børge Madsen efter et møde med Jørgen Hunsbal fra Skat.

I første omgang skal Skat dog godkende de autogenbrugere, som ønsker at bruge den nye mulighed, hvilket blandt andet kræver en miljøgodkendelse, og at man ikke har gæld hos det offentlige.

- Det er dejligt, konstaterer Børge Madsen, som oplyser, at 90 procent af DAG’s medlemmer ønsker at benytte den nye mulighed.

Også forsikringsselskaber og politi får mulighed for at afmelde nummerplader, men adgangen til DMR for aurogenbrugerne bliver helt speciel.

Skat kan autorisere virksomheder, der er godkendt til at foretage miljørigtig skrotning af køretøjer, til at afmelde køretøjer i motorregistret i henhold til lov nr. 1396 af 23.12.2012 og bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013 om registrering af køretøjer mv.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11