Træf- og køretøjsdag på Wedelslund
Der er planlagt opvisning af modelflyvere og måske helikopter i fuld størrelse, samt træf for gasgeneratordrevne køretøjer og levende musik med 50`er-rock.
Sidste års træf trak op mod 1000 køretøjer og flere tusinde gæster. Både adgangsveje og parkeringsforhold bliver gearet til de mange gæster, lover arrangørerne, der tæller VeteranPosten, Dansk Vintage Motor Club og Wedelslund Gods Car Club.
Træffet er åbent for biler, motorcykler, traktorer, lastbiler, busser med flere, der er ældre end 25 år. Der er særligt parkeringsområde for nyere specialkøretøjer.
Yderligere oplysning og tilmelding til salgsstande og samlermarked på telefon 30260935.