23948sdkhjf

Historisk kontrolordning for TI

Ordningen Godkendt Bilværksted er en modernisering af reparationskontrollen, der skal skabe transparens - og kunne tåle en tur i Kontant.
Det 100 år gamle logo for Teknologisk Institut skal bæres ind i fremtidens kontrolarbejde med TI's nye koncept Godkendt Bilværksted. Centerchef for automobilteknik hos TI, Kristian Eldam, fortæller om arbejdet med ordningen siden sidst i 2011, at der er tale om en fremtidssikring af værksteds- og værktøjskontrollen.

- Det her er historisk og en stor satsning for TI. Ordningen handler om maksimal værdiskabelse for såvel værkstederne som TI og bliver lanceret i en krisetid som et langsigtet koncept, som værkstederne kan melde sig på frivilligt. Vi kan da godt mærke krisen derude, hvor der nu sælges hovedsageligt små biler, og hvor flere værkstedssammenlægninger giver færre mekanikere. Vi skal hos TI tilpasse os branchens krav og hjælpe til med at skabe transparens, så både vi og værkstederne kan holde til en tur i DR Kontant, siger Kristian Eldam.

Synliggør kontrol

Han fortæller videre om baggrunden for konceptet, at Godkendt Bilværksted skal synliggøre TI’s længe eksisterende værksteds- og værktøjskontrol overfor slutkunden.

- Et synligt skilt og logo er en blåstempling, der skal få værkstedet til at oppe sig og give kunderne øget tillid til værkstedet. Et service er "bare et service" for værkstedet, mens kunderne ofte ikke kan gennemskue, hvorfor et almindeligt service kan variere mellem 3000 og 8000 kroner. Den krævede fakturagennemgang med kunden i Godkendt Bilværksted handler også om at synliggøre, at partikelfiltre skal renses og bremser skilles for at virke, siger Kristian Eldam. Han tilføjer, at mange værksteder dog allerede i dag er flinke til at ringe ved ekstraarbejde i forhold til det først aftalte med kunden.

Ingen sorte bræmmer

Visuelt må værkstedet ikke springe negativt i øjnene på kunden – lidt skidt på gulvet fra vinterdæk er ok, men ikke en sort bræmme, eller uvedkommende materialer på værkstedet, ligesom kundetoilettet skal være pænt.

- Vores gamle logo skaber troværdighed og må ikke misbruges. Vi tøver derfor ikke med at inddrage skiltningen efter reglerne i ordningen, hvis vi ved kontrolbesøg konstaterer, at værkstederne ikke overholder kravene i konceptet, siger Kristian Eldam.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078