23948sdkhjf

Elbil-boom er tættere på end vi tror

Bilproducenterne står til at lave Nokia-fadæsen om igen, mener den tyske forsker Lars Thomsen.
Det store gennembrud for elbilen er meget nærmere, en autobranchen selv tror. Det mener den tyske forsker Lars Thomsen, der forleden var taler på konferencen Engine & Environment i østrigske Graz. Han udtaler, at efterspørgslen på benzin og dieselbiler vil falde dramatisk på verdensplan fra 2016.

Lars Thomsen mener, at autobranchen står overfor den såkaldte Nokia-fadæse, som mobilproducenten ragede ud i på grund af ikke tids nok at udvikle smartphones, der som bekendt er eksploderet i antal.

Thomsen har specialiseret sig i at identificere, når en branche nærmer sig det såkaldte vippepunkt. I autobranchen mener mange, at forbrændingsmotoren stadig vil være i brug om 20 år, i det mindste i hybridbiler. Det er en klar fejlopfattelse, mener forskeren, der peger på nogle signifikante udviklingstræk:

Ÿ Fra næste år kan Tesla bygge sine batterier for under 120 doller/kWh, hvilket næsten er en halvering i pris. Og ladescyklus kommer op i 2400 på grund af den forbedrede teknologi.

Ÿ I 2015 vil Nordamerika, Japan, Kina og Europa bestå af fem procent elbiler.

Ÿ I 2016 falder efterspørgslen efter biler med forbrændingsmotorer massivt.

Ÿ I 2017 vil bilforhandlere have svært ved at sælge brugtbiler med forbrændingsmotorer. De sidste hybridbiler sælges, og Formel 1 har sin sidste sæson i nuværende udformning.

Ÿ I 2018 vil el til bybusser og lastbiler eksplodere.

- Vi regner med, at vippepunktet kommer i 2016-17, hvor en elbil vil være et ligeværdigt køretøj i ydeevne, komfort og rækkevidde til rimelige købspriser og lave vedligeholdelsesomkostninger, siger Thomsen.

Trendforskeren forventer også, at store aktører som Samsung og LG bevæger sig ind på bilmarkedet med deres viden om teknologi inden for batterier og elektronik.

Med til at påvirke udviklingen er striden mellem bilproducenter og politikere i EU om grænseværdier for CO2 i 2020 fra biler med konventionelle motorer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.061