23948sdkhjf

Lyngvild og Thygesen skal gøre vinterdæk sexede

Terminalen i Aarhus har valgt en alternativ metode til at gøre opmærksom på vinterens indtog. Her skal Jim Lyngvild og Anna Thygesen sørge for, at danskerne kommer sikkert og underholdende på vej.
Inden længe bliver de danske veje formentlig klædt i sne og slud, ligesom isglatte veje bliver hverdag. Det sætter Terminalen Aarhus fokus på den 13. november, når de lukker dørene op for en sjov aften i selskab med modediktatoren og spasmageren Jim Lyngvild samt den rapkæftede erhvervskvinde Anna Thygesen.

De to mediekendisser vil tale med store bogstaver om alt det, der nager, provokerer, begejstrer – og i særdeleshed om alt det, vi andre ikke tør sige.

Underholdene og skørt

- Det vigtigste for mig er helt klart, at biler er frække, vilde og udfordrende. Men jeg synes også, at det er vigtigt at være opmærksom på sikkerheden. Og der er bildæk altså virkelig et punkt, som med en relativt lille indsats kan øge din sikkerhed enormt. Det er som udgangspunkt ikke et sexet emne, men jeg garanterer for, at en aften i vinterdækkenes tegn med Anna og mig bliver både underholdende og skørt, siger Jim Lyngvild.

Aftenen vil udover Jim Lyngvild og Anna Thygesen på slap line byde på input fra Christian Hove-Nielsen, distriktschef hos Bridgestone, og han supplerer kendisernes sjove indlæg med gode råd om dæktyper og –valg. Ellers er der lidt godt til ganen, og de fremmødte bliver også forkælet med en goodie bag, der blandt andet indeholder lækre skønhedsprodukter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078