23948sdkhjf

Messe med nærhed blev en succes

Au2messen i Ballerup Super Arena den 23. og 24. oktober blev igen en succes med cirka 90 udstillere og stort fremmøde fra mange værksteder, oplyser grossisten au2parts.
- Vi har bestræbt os på at skabe nærhed i afviklingen af au2messen, både hvad angår beliggenhed og på det mentale område. Ved skiftevis at afholde den i Jylland og på Sjælland fra år til år får vi mulighed for at lave en au2messe på kundernes egen hjemmebane, hvilket gør det meget lettere for kunderne at komme til og fra messen. Samtidig vil vi gerne skabe en stemning og mulighed for, at alle gæster, der kommer, får mulighed for at få en indgående dialog med vores talrige udstillere. Det er vores opfattelse, at det ikke er nok at se, der skal også være tid til at kunder og leverandører kan få snakket de forskellige problemstillinger rigtig igennem, og det kræver, at alle har tid og mulighed for dette, udtaler kædechef Niels K. Skak.

- Der bliver naturligvis også handlet på au2messen, da alle leverandørerne er blevet opfordret til at medbringe nogle ekstra skarpe tilbud på messedagene. Vi har endnu ikke fået et samlet overblik over, hvor meget det er blevet til, men meldingerne fra leverandørerne er, at de er meget tilfredse, tilføjer han.

- Med den store opbakning fra såvel kunder som leverandører glæder vi os allerede til at gentage au2messen i Horsens til næste år, og som traditionen er ved vores arrangementer, blev kunderne bespist med Arizona burgere, og det gentager vi naturligvis også i Horsens. Vi kan allerede nu konstatere, at med det antal leverandører vi har, der gerne vil deltage, bliver vi nødt til at udvide arealet i Horsens til næste år. Det bliver en udfordring, da vi jo har stor prioritering på nærhed mellem kunder og leverandører, men det er jeg sikker på at det gode team, vi har til at organisere messen, finder en løsning på til næste år, siger Niels K Skak, som ikke ønsker at sætte tal på besøget.

Festfyrværkeri

Som surprise blev au2messen sluttet af med et flot festfyrværkeri. Det var en af au2parts kunder, Remi Bering, der i fritiden er fyrværkerimester, og som stod for det flotte festfyrværkeri.

Remi fyrede ved afslutningen af messen et fyrværkeri af i cirka ti minutter, og det kunne ses over hele Ballerup. De højeste bomber var cirka 150 meter oppe og kastede lys over hele området. I alt blev der affyret 150 kilo bomber heriblandt mere end 100 luftbomber og 150 ildlys.

Styr på småting

Grossisten selv viste en række nyheder på messen - eksempelvis et koncept, som skal få styr på de mange små forbrugsvarer på værkstedet, ligesom de skal på kundens regning helt automatisk - på en let måde, mener au2parts, som har lavet et skræddersyet forbrugssortiment til værkstederne.

Der er tale om en komplet løsning, som skal holde styr på forbrugsvarerne, samle varerne ét sted, sørge for en nem opbevaing samt gøre det nemt med bestilling via kædens wbkatalog og med genbesilling. Det sidste sker via stregkoder og håndscanner.

- Det er ikke raketvidenskab, men en løsning, der for eksempel skal holde orden, øge indtjeningen for værkstedet og automatisk vise kunden på regnningen, hvad der er brugt, forklarer manden bag konceptet, Jack Lassen.

Systemet er allerede testet af på ti værksteder.

Au2parts har endvidere indrettet to KS Tools busser, som bugner af værktøj. Den ene kører i Jylland, den anden på øerne, begge drevet af grossistkæden.

Værkstedskæden AutoPartner benyttede blandt andet messen til at præsentere en ny service- og reparationsaftale for op til fem år gamle biler med op til 150.000 kilometer bag sig. Den skræddersyede aftale omfatter dels AutoPartner serviceaftale, som dækker de nødvendige service i henhold til bilfabrikanternes forskrifter, det vil sige omkostninger til service, arbejdsløn, reservedele, væsker, bremser og tandrem med mere, samt AutoPartner service- og reparationsaftale, som dækker stort set alle omkostninger til service, vedligeholdelse og reparation.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094