23948sdkhjf

BMW 2 lander til marts

Efter samme logik som BMW 3 Coupé med den nyeste generation, der blev til BMW 4, kommer næste generation af BMW 1 Coupé til at hedde BMW 2. Den nye 2-serie rammer Danmark i marts 2014, foreløbig med et udvalg på i alt fem motorer – pudsigt nok med flere diesel- end benzinmotorer.

Den nye 2’er ligner forgængeren, samme stil med en kort kabine med et typisk buet coupé-tag. Men selv om stilen er den samme, er målene noget større: 2 Coupé er større end 1 Coupé på alle tre mål. Mens målene er større, er forbruget og dermed udslippet generelt mindre. Især jagten på lav CO2-udledning er også den direkte grund til de mange dieselmotorer i programmet.

BMW sætter dog ikke køreglæden over styr. Baghjulstrækket er bibeholdt ligesom vægtfordelingen på 50:50. Ligeledes er hjulstørrelsen et klart signal om, at hurtigt gennem næste sving ikke er en glemt disciplin. Således kommer seriens topmodel, 235i Coupé på dæk så store som 225/40 R 18 for og 245/35 R 18 bag. Og som om det ikke skulle være nok, har tyskerne et sæt 19-tommer-valser parat som originalt ekstraudstyr.

Der er endnu intet om priserne på den nye 1’er. Premiere i de danske forhandleres vinduer: Marts 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062