23948sdkhjf

Navigation fra smartphonen op på forruden

Ved at købe en Garmin Head-Up Display-enhed til 1199 kroner kan man nu få projiceret navigationsoplysninger direkte op på bilens forrude for mere sikker kørsel.

Enheden, der monteres på instrumentbordet, modtager navigationsoplysninger fra såvel iPhone-, Android- eller Windows-smartphones og projicerer dem over på en gennemsigtig film eller en monteret reflekslinse. Garmin HUD justerer automatisk niveauet for lysstyrken, så projektionerne er helt tydelige både i direkte sollys og om natten.

Enheden tilbyder flere navigationsoplysninger end andre bærbare HUD-systemer med visning af indikatorer for sving, afstand til næste sving, aktuel hastighed og forventet ankomsttid. HUD giver besked om, hvilken vejbane man skal være i ved den næste manøvre og udløser alarmer, hvis man overskrider hastighedsbegrænsningen. Systemet giver desuden besked om mulige forsinkelser i trafikken og kommende sikkerhedskameraplaceringer.

HUD-enheden fungerer trådløst ved at parre smartphonen via bluetooth og ved brug af Garmin StreetPilot eller Navigon mobil-navigations apps.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094