Luksuriøs el-bil som københavnsk taxi
Den højtberømmede Tesla S vil nu give taxikunderne en oplevelse ud over det sædvanlige, når de ringer til 4x48 TaxiNord.
- Vi har mange kunder, der efterspørger grøn transport, og derfor har vi naturligvis holdt øje med udviklingen for at finde drivmidler med en grønnere energikilde, der var velegnet til taxi-kørsel, siger Carsten Aastrup, direktør hos 4x48 TaxiNord.
El-biler er vigtig
Udfordringen for selskabet har været at finde en bil, der kunne opfylde alle krav. Den skal både være solid, driftssikker, lydløs og på alle måder robust. Samtidig skal den kunne opfylde krav til komfort, rummelighed og elegance. Valget faldt på den amerikansk producerede Tesla S. Den kører omkring 450 km på en opladning, der indtil videre vil finde sted fra en oplader ved selskabets kontor, så der er strøm nok på den til at kunne tage sin bid af de 3,4 mio. ture, som TaxiNord kører årligt.
- Vi har længe forsøgt at få politisk opbakning til en offentlig medfinansiering af et forsøg med de store el-drevne biler som taxier. Da det trækker ud med en tilskudsordning, har vi valgt selv at investere de mere 800.000 kroner, så vi hurtigst muligt kan få de nødvendige erfaringer, og vi håber, det vil skabe ny politisk interesse, siger Carsten Aastrup.