Kæmpe åbner unik bilforretning
Volkswagen stormer frem, og er det største bilmærke i Danmark. Succesen betyder nu, at København får en unik VW-forretning, der ikke bare bliver Danmarks største, men også en af de eneste i Europa, som kan fremvise alle VW-modeller.
- Det seneste år har Volkswagen slået alle rekorder på det danske bilmarked. For at imødekomme vores mange kunder i København, åbner vi derfor Danmarks største Volkswagen-forretning i tre etager. Forretningen bliver Danmarks største, og er en af de eneste Volkswagen-forretninger i Europa med alle Volkswagens modeller, siger Rolf Hillers, filialchef i den nye Volkswagen København.
København vokser
Det er ikke nogen tilfældighed, at Volkswagen netop åbner sin nye flagship store i København. Frem til år 2025 forventes indbyggertallet i Hovedstaden øget med 100.000.
- Både Volkswagen og København vokser. Derfor skal vi selvfølgelig have en unik bilforretning, som kan servicere vores mange kunder i byen, og de mange, der kører til byen hver dag, udtaler Rolf Hillers.
Den nye forretning tilbyder, udover det fulde modelprogram fra Volkswagen, også kunderne nye kundeorienterede og nytænkende rammer. Der er således mulighed for at åbne sit eget lille kontor, mens man venter på bilen, med WiFi, ekstra lækre møbler og en god kop kaffe i butikkens store kundelounge.