23948sdkhjf

Fiat mærker stigende privatleasingsalg

De danske forbrugere har igen fået øjnene op for privatleasing. Det mærker man blandt andet hos Fiat og Alfa Romeo, hvor leasing til private har været stærkt stigende de seneste måneder.
Nu udvider Fiat sit leasingprogram, så det fremover bliver muligt at vælge mellem endnu flere Fiat-modeller, blandt andet Fiat Panda, Fiat 500L og Fiat 500L Living.

Fiat kan konstatere et markant opsving på markedet for privatleasing, og det fejrer den italienske bilproducent med et stærkt udvidet privatleasingprogram.

- Vi oplever, at privatleasing igen er blevet attraktivt for danskerne. Privatleasing er en meget nem måde at have bil på, fordi man slipper for at bekymre sig om værditab, service og uforudsete udgifter. Vi vil gerne fejre, at privatleasing atter er i fuld fremgang, og derfor ser vi frem til at kunne tilbyde et endnu større udvalg af leasingmodeller til priser, der er blandt de bedste på markedet, lover Steffen Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S.

Fiats privatleasingprogram tilbydes i samarbejde med Alm. Brand Leasing, hvor den adm. direktør, Thomas Lindgren Mortensen, også har bidt mærke i, at kunderne i stigende grad efterspørger Fiats bilmodeller:

- Der er ingen tvivl om, at Fiat har godt fat i de danske leasingkunder. Vores kunder er generelt meget bevidste om, hvilken bil de ønsker at køre i, og mange henvender sig til os med et konkret ønske om at lease netop en Fiat model. Det er de traditionelle fordele som økonomisk stabilitet, lav førstegangsydelse og intet værditab, der tiltaler leasingkunderne, og det gælder på tværs af hele sortimentet, siger han.

Ifølge tal fra De Danske Bilimportører har markedet for privatleasing været stigende igennem hele 2013, startende med at udgøre 1,4 procent af det samlede salg i januar til at udgøre 4,4 procent i november.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063