Marguerit-hjul fuld af lak
Priser til blomstrende innovation i autobranchen på Equip Auto.
I kategorien værkstedsudstyr gik guldet til franske Fillon Technologies for marguerit-hjulet - Daisy Wheel - et fuldautomatisk doseringssystem til autolakbranchen. Hjulet kan mikse, opbevare og dosere al lak med meget stor præcision - alt i et kompakt hjul, som kun fylder en fjerdedel af et traditionelt blandeanlæg, men det kan samtidig rumme flere lakker, over 100 forskellige.
Fordelene er mange, påpeger Clark Goodman fra Fillon: Produkterne er luft-beskyttet, det fylder mindre, præcisionen er større, det er meget simpelt at bruge og det giver en bedre arbejdsplad, fordi det er rent og effektivt. Desuden har hjulet, som drejer langsomt rundt, intet spild, tilføjer han.
Det har taget fem år at udvikle og er især relevant ved brug af vandbaseret autolak, som er mere følsomme produkter.
Han oplyser, at Daisy Wheel er blevet testet af alle lakproducenter, og at Equip Auto er den første officielle lancring af hjulet.
Fillon sælger sine produkter til 80 lande, og der har været stor forhånds interesse for Daisy Wheel i Skandinavien, fortæller Clark Goodmann.
De vandt Grand Prix
OEM og nye teknologier
Guld: Monopol for Solar Hi-tech klarlak
Sølv: Hutchinson for anti-vibrations dæmper
Reservedele og eftermarked
Guld: Federal-Mogul (Ferodo) for Eco-Friction bremsebelægning
Sølv: BV for TPMS sensor reparationskit
Services
Guld: Bosch for Fun2drive App
Sølv: FEDA for diagnosesystemet Eco-Entretien og
SNA for Bacho Ergo Tool Management System
Værkstedsudstyr
Guld: Fillon for autolaksystemet Daisy Wheel
Sølv: SAM for PEA systemet