23948sdkhjf

Bilejere fuppet af tysk autoværksted

Jan Helbo, DTI, rystet over alt for ringe rustbeskyttelse.
Det lød næsten for godt til at være sandt - og det var det også. Med dagens tilbud fra deal.dk kunne bilejere i trekantsområdet spare 1600 kroner på en ægte Dinitrol undervognsbehandling udført på et tysk "kvalitetsværksted". Men det tyske værksted, ASD Automobile, er ikke en del af Dinitrol kæden, og derfor blev mindst 100 bilejere taget grundigt ved næsen, viser en kontrol som Teknologisk Institut har udført.

Dinitrol kæden tilbyder nu et gratis eftersyn af bilerne samt et tilbud til bilejerne på at få rustbeskyttelsen udført korrekt og udbedre eventuelle skader, skriver Digeposten.

Hos Teknologisk Institut har man testet en af de biler, der er rustbeskyttet på et tysk autoværksted i forbindelse med et tilbud på 1600 kroner for en ægte Dinitrol behandling.

Og konklusionen er rystende læsning. Langt den overvejende del af køretøjets hulrum på såvel den øverste del af køretøjet som døre, stolper, front og bagklap, baghjørner i bagagerum, længde- og tværvanger i motorrummet har ikke fået tilført rustbeskyttende produkter.

- Den udvendige bundplade har fået tilført rustbeskyttende produkt, som ikke vurderes at tilføre nogen form for rustbeskyttende værdi, da den anvendte behandlingsform ikke er den rette. Desuden er udførelsen tilfældig og med manglende kvalitet og ensartethed. Samtlige stikprøvekontrollerede hulrum på den udvendige vognbund som vanger, forbro og bagbro, bærearme, bagpanel og forpanel samt bagvanger i hjulkasserne er generelt mangelfuld behandlet eller helt uden rustbeskyttende produkt, lyder konklusionen fra en rystet Jan Helbo hos Teknologiosk Institut, der fører kontrol med danske rustbeskyttelsescentre.

Ifølge Bjarne Christensen, der er adm. direktør hos Dinitrol, er der i første omgang tale om cirka 100 bilejere, der har taget turen til Tyskland. Men Dinitrol er i øjeblikket ved at undersøge andre tilbudssites, der samarbejder med det tyske autoværksted og tallet kan derfor hurtigt blive langt højere.

- For at sikre andre bilejere mod lignende fup-tilbud fremover, så opfordrer vi bilejerne til at tjekke på www.dinitrol.dk inden de siger ja til et lignende tilbud.Her kan de se om det enkelte center er medlem af Dinitrol kæden. Når et center er med i Dinitrol kæden, så er man automatisk tilknyttet Danmarks skrappeste kontrolordning under Teknologisk Institut, hvor vi udfører rustbeskyttelse efter nøje fastlagte krav. Så har forbrugerne garanti for pengene, forklarer Bjarne Christensen.

Som udgangspunkt er det den, der modtager betaling fra forbrugeren, der har ansvar for, at man får, hvad man har betalt for. Man skal altså klage til kuponudbyderen. Dette princip er fastslået i en lang række sager i forbrugerklagenævnet, oplyser avisen.

De uheldige danskere, der har taget turen til Tyskland, får nu mulighed for at få efterset deres bil gratis og få tilbudt en pris på en ægte Dinitrol behandling samt udbedring af eventuelle skader. De skal tage kontakt til Dinitrol Centrene i enten Fredericia, Vejle, Kolding, Tønder, Vojens, Horsens eller Aarup via www.dinitrol.dk, skriver Digeposten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094