23948sdkhjf

Udviklet bilshow

Når Biler i Bella slår dørene op i dagene 21.-24. marts, bliver det til en oplevelsespræget udstilling med fokus på show og aktiviteter.
- Biludstillerne løfter opgaven at vise bilerne, og vi skaber et spændende show, der pakker det hele ind, så alle kan gå herfra med en på opleveren. Vi byder for eksempel publikum på "Superbilernes DNA", en fantastisk opvisning af tyve års skelsættende superbiler, lover Søren Lindquist, produktchef på Biler i Bella.

- Vi lægger endnu større vægt på showdelen, fordi der er behov hos de besøgende for spændende oplevelser, man kan bære med sig i lang tid, men det ene udelukker ikke det andet. Der vil fortsat være fokus på at sælge biler på udstillingen, men vi mener, at salget lige så vel sker på baggrund af den dialog, man skaber med kunden på udstillingen, tilføjer Søren Lindquist.

På Biler i Bella 2013 kan gæsterne opleve nyheder fra blandt andre Opel, Autonorden og dækproducenten Continental.

- Biler i Bella 2013 bliver et oplevelsesevent af dimensioner, og man kan som sædvanligt se alt det nye inden for biler, motorcykler samt udstyr og vilde gadgets, forsikrer Søren Lindquist.

Man kan købe billetter til Biler i Bella 2013 online fra 1. marts eller i døren.

Mere på Facebook - www.facebook.com/bileribella?fref=ts og på www.bileribella.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084