23948sdkhjf

Consul-lifte nu hos Fartskriver Danmark

Fartskriver Danmark har fået forhandlingen af Consul lifte fra Tyskland.
Alle firmaer vil gerne kunne tilbyde sine kunder kvalitetsprodukter, og det gælder også Fartskriver Danmark, der derfor er glade for at kunne præsentere Consul-lifte som en ny, integreret part under Fartskriver Danmark’s produkt- koncept FDParts.

Consul lifte, der er blandt de førende liftproducenter i Europa, lægger vægt på kvalitet og driftsikkerhed, og producenten tilbyder fem års garanti på de væsentlige sliddele på alle deres to-søjlede lifte, hvis de er serviceret af en autoriseret Consul-montør.

Alle lifte produceres i Halver, Tyskland, hvor de laves af tysk kvalitetsstål og er underlagt en streng kvalitetskontrol af blandt andet TÜV. Dette gør, at Consul kan levere lifte til flere bilproducenter.

- Vi er glad for at kunne indlede samarbejdet med FDParts, da det er en virksomhed med erfarne branchefolk og har et landsdækkende service-netværk, siger Volker Stuhlmann, salgschef hos Consul.

Hurtig service

- Vi har fra FDParts’ side lagt stor vægt på at kunne servicere liftene så hurtigt som muligt og har derfor indledt et samarbejde med Dansk Værksted Service (DVS). De vil forestå montering, service og reparation af liftene, siger Michael Melbye, salgschef hos FDParts.

Inden længe vil DVS og FDParts besøge Consul for at gennemgå undervisning og træning således, at alle i både salgs- og serviceledet kan yde den bedst mulige service over for kunderne og på produkterne.

- FDParts mener det seriøst med hensyn til kvalitet, ikke kun på produktet, men også på salgs- og servicesiden, siger Michael Melbye.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079