Storebror støver mindre under polering
Det nyudviklede polermiddel tager udgangspunkt i Fast Cut Plus, men Fast Cut XL er blevet markant forbedret på flere områder. Polere-produktet skal således gøre det muligt at opnå en flot finish hurtigere og med mindre støv, især på ældre lakker. Overskydende polermiddel er blevet lettere at tørre af, oplyser producenten i en pressemeddelelse, der angiver, at 3M Fast Cut XL nedsætter den samlede polertid og øger effektiviteten i klargøringen.
Fast Cut XL udmærker sig ved øget transparens, så det er nemt at se, når man har nået det ønskede resultat. Produktet kan anvendes som 1-trins-produkt på mørke lakker en egenskab, der er med til at øge effektiviteten yderligere.
Fast Cut XL anvendes uden vand og påføres med en grøn polerrondel 50487 på en elektrisk eller luftdrevet polermaskine (1500-2500 r/min). Den kan anvendes på både nylakerede og hærdede lakker samt ridsefaste klarlakker.
3M anbefaler, at poleringen afsluttes med 80349 Extra Fine Plus på en gul polerrondel 50488. Afsluttende aftørres med en 3M Scotch Brite High Performance mikrofiberklud.