Tysk eftertackling af CO2-kompromis
Forhandlinger om EUs bilnormer fortsætter i Bruxelles.
Forbundskansler Angela Merkel kræver en langsommere indfasning og fremtvang en genåbning af et faktisk vedtaget forslag før det tyske parlamentsvalg. Nu skal landene gøre et tredje forsøg, der tager hensyn til bilindustriens ønsker om fire års udskydelse.
- Det er ikke en fantastisk ting, at vi ikke kunne konkludere på biler, erklærer klimakommissær Connie Hedegaard ærgerligt efter ministerrådsmødet.
Hun vil undgå, at processen går i baglås. Derfor fremhæver hun den tyske miljøminister Peter Altmaiers udsagn om, at udskydelsen drejer sig om uger og ikke om måneder.
Udskydelsen begrundes med, at man sammen med EU-parlamentet vil indarbejde en såkaldt begrænset smidighed.
Fleksibilitet er ikke afgrænset
Den danske EU-kommissær og den litauiske mødeleder er uenige om, hvor meget der kan bøjes af over for Tyskland.
- Fire års udskydelse er ikke en begrænset fleksibilitet, fastslår Connie Hedegaard, som nok har EU-parlamentet bag sig.
- Vi har ikke defineret ’begrænset’. Det vil ske efter mødet med EU-parlamentet, replicerer miljøminister Valentinas Mazuronis.
Han lægger yderligere afstand til Connie Hedegaard ved at omtale ikke-udfaldet af mødet som en klog beslutning.
Kriterierne for nye bilers udledning er allerede indført i EU-lovgivning, så striden drejer sig om udmøntningen, anfører Connie Hedegaard.
I forordningen fra 2009 må nyregistrerede biler i gennemsnit højst udlede 130 gram CO2 per km i 2015, mens der er en målsætning om 95 gram/km for 2020. Overskridelse er forbundet med en bøde på 95 euro (708 kroner) per gram for meget per bil.
Til sammenligning er danske personbilers gennemsnitlige udledning nede på 125 gram/km.
Vil udskyde 20 procent
Tyskland kræver fire års indfasning til de sidste 20 procent af den strammere norm, det vil sige, at 80 procent af virkningen skal træde i kraft i 2020 og resten fordeles over de følgende fire år.
Desuden ønsker Tyskland en fordobling af de såkaldte superkreditter, der er en belønning for at producere elbiler og andre miljøvenlige typer. Det sidste vil give plads til flere store biler på traditionelt brændstof.
Det store autoland har flere lande på sin side, blandt andet Storbritannien og Polen.
Aftalen om varebilers CO2-udledning er ikke inddraget i den tyske genåbning af forhandlingerne.
Bjørnetjeneste
Det oprindelige forslag ville medføre en brændstofbesparelse i 2020 på 27 procent i forhold til 2015. Det kan oversættes til 2500 kroner det første år eller 29.000 kroner i hele bilens levetid, som sættes til 13 år. Det mere end opvejer en øget produktionsudgift på skønnet 8300 kroner.
- Forslaget er vigtigt, fordi en langsigtet regulering på transportområdet skaber investeringssikkerhed for udvikling af de bæredygtige teknologier. Genåbning af ballet giver utryghed og usikkerhed omkring investeringer og rammevilkår for bilindustrien, siger klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).
- Man gør både forbrugerne og erhvervet en bjørnetjeneste. I USA stiller man ganske restriktive krav til sine køretøjers udvikling, og der er ingen tvivl om, at energieffektivitet er en konkurrenceparameter, fortsætter Martin Lidegaard.
Dansk ja under protest
- Det ville være en trist gave til den tyske bilindustri at vælte dette forslag, så den gave skal vi ikke give, siger Nikolaj Villumsen (EL).
Hele Folketinget står bag Martin Lidegaards tofasede strategi - Per Stig Møllers (K) udtryk – om at redde hvad reddes kan.
Danmark stemmer blankt for at vise utilfredshed med genåbningen af forhandlingerne, hvis det vel at mærke er uden risiko. Ellers er det ja, hvis det er nødvendigt for overhovedet at få skrappere CO2-normer for personbiler.
Tysk forsker: Selvmål
Det er et selvmål for den tyske bilindustri, der vil hæmme den tekniske udvikling af biler med lavere CO2-udledning, advarer Ferdinand Dudenhöffer, som er chef for bilforskningscenteret ved Universität Duisburg-Essen.
Det vil holde bilfabrikkerne tilbage med investeringer i el- og plugin-biler og brændselsceller, siger han til Der Spiegel.
BMW og Daimler fører an i kritikken mod EU-reguleringen. Daimlers adm. direktør Dieter Zetsche kræver, at autoindustrien sidder med ved forhandlingsbordet de næste uger.
