Kompakt bombe fra Audi
Den firecylindrede motor i S3 Sportback er nyudviklet helt fra bunden og har kun sin slagvolumen på 1984 cm3 til fælles med forgængeren. Dens ydelse på 300 hk er til rådighed ved 5500 omdr./min., og i området 1800-5500 omdr./min. er det maksimale drejningsmoment på 380 Nm til rådighed.
Når køredynamiksystemet Audi drive select (standard) arbejder i indstillingen dynamic, understreges motorens ydelse også rent akustisk. Systemet omfatter den elektroniske speeders datalinjer, skiftepunkterne i S tronic (ekstraudstyr) og understøttelsen fra det progressive styretøj
Det permanente firehjulstræk samt nyudviklet lamelkobling giver stabile, dynamiske og mere sikre accelerationer ud af svingene, også i regn og sne.
Forakslen er flyttet 52 mm fremad i forhold til forgængermodellen, og karrosseriet er sænket med 25 mm. S-sportsundervognen, de avancerede hjulophæng med fordelingen af akseltrykket 59:41 procent samt det nye progressive styretøj giver bilen sine sportslige køreegenskaber.
S3 Sportsback har omfattende sikkerheds- og komfortudstyr prisen forventes at lande på 680.000 kroner, når modellen er hos de danske Audi-forhandlere til september 2013.