23948sdkhjf

Lærer rallyfif i simulator

Tommy Schröter har gennem 25 år kørt tusindvis af kilometer i alt fra gokarts til GT-biler. Det har givet en unik erfaring, som han bruger i sin rolle som rådgiver for flere danske racerkørere. Seneste skud på stammen er Drive4Fun’s egen simulator, hvor kørere kan forberede sig grundigt på det næste løb.

- Den store udfordring for alle racerkørere er, at vi ofte skal vente indtil slutningen af marts før vi kan tage på racerbanerne og teste. Og så kører vi relativt få omgange og slider på bilen og dækkene, siger Tommy Schröter, som blev inspireret til sin simulator under et besøg i England sidste år.

En simulatorsession starter med en briefing, hvor målet for dagens session defineres. Som forberedelse bruger Tommy en række fysiske øvelser, blandt andet for at styrke balanceevnen.

- En stor del af at kunne tøjle en racerbil på grænsen af fysikkens love er at kunne fornemme balancen i bilen i sin egen krop. Det er en god måde at finde fokus på, samtidig med at det er god træning, siger Tommy Schröter.

Selve simulatorsessionen forløber stort set som en almindelig testdag, hvor køreren sammen med Tommy analyserer data og observationer efter hver testpas. Ofte kan meget små korrektioner betyde store forskelle på stabilitet og performance.

- Normalt er det svært at rådgive en kører omkring de ting, der foregår i bilen under kørslen, siger Tommy Schröter. I simulatoren kan jeg hurtigt se, om man for eksempel holder forkert på rattet, eller om man hviler foden på bremsepedalen.

- Flere gange kan selv helt små korrektioner give betydelige forbedringer på både omgangstider og sammenhængen i kørslen, fortæller Schröter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087