Der er altid brug for en mekaniker
Autobranchen har brug for unge, kloge hoveder, lød til det 18 nye mekanikere fra Skjern Tekniske Skole med 9 i snit.
Et karaktergennemsnit på 9 for hele holdet understregede, at der er tale om unge, kloge hoveder. Skuemestrene vurderede deres svendeprøver til fem 12-tal, seks 10-tal, fem 7-tal og to 4 tal.
Stop ikke med at uddanne jer
- Jeg håber, at mange af jer vil fortsætte som mekanikere og følge med den rivende udvikling på autoområdet gennem videreuddannelse. Det må I ikke stoppe med, for så kommer I bagefter. Og skulle I af én eller uforklarlig grund få lyst til at prøve noget andet, så kan mekanikere bruges i rigtig mange virksomheder.
- I ved, hvordan man bruger håndværktøj og udstyr til fejlfinding. I forstår, hvordan energi omdannes til bevægelse. I har lært kundekontakt og forstår at lytte til kunderne og afhjælpe de problemer, de præsenterer jer for. Så vær stolte af jeres fag. Uanset krisetider, så er der altid brug for en mekaniker. Til lykke med svendeprøven, sagde Allan Kristiansen.