23948sdkhjf

Igen fremgang for europæisk bilsalg

I oktober oplevede markedet i EU en stigning i nybilssalget på 4,7 procent, der endte på 1.004.935 enheder. Det er første gang siden september 2011, at efterspørgslen på nye biler er steget to måneder i træk.
Der er positive tendenser at spore, efter at det europæiske salg af nye biler er steget for anden måned i træk. Fra januar til oktober i år er antallet af bilregisteringer dog på 10.006.807, hvilket er 3,1 procent mindre end samme periode sidste år, lyder det i en pressemeddelelse fra den europæiske organisation for autoreparatører og forhandlere, CECRA. Grunden til at 2013 ligger efter sidste års resultat skal findes på de store markeder som Tyskland, Frankrig og Italien, som alle har oplevet fald på mellem fem og otte procent.

Netop Italien var det eneste store marked, der oplevede en tilbagegang i sidste måned med 5,6 procent. Til at trække i den anden retning markerede Spanien sig med fremgang på 34,4 procent. På trods af de positive tal for oktober, så er resultatet det anden laveste, der nogensinde er målt for en oktober måned.

Forudsigelse holder

- Selv om salget er faldet i årets første ti måneder sammenlignet med samme periode i 2012, så kan vi se en stabilisering af det europæiske marked, og hvis denne udvikling bliver bekræftet i de sidste to måneder af 2013, så kan vi tale om en bedring, siger Jean-Paul Bailley, præsident for CECRA.

Formanden for de europæiske bilforhandlere, ECD, er enig i de betragtninger, men siger samtidig:

- Registreringer hænger ikke direkte sammen med profit for bilforhandlerne. Deres profit er stadig for lav sammenlignet med de investeringer, de er nødt til at foretage, siger Jaap Timmer, formand for ECD.

CECRA havde inden årets begyndelse lavet en forudsigelse om, at det samlede antal registreringer af nye personbiler ville ende omkring 12.054.000. Den spådom ser ud til at holde stik.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078