23948sdkhjf

Danske udstillere i Las Vegas

Fynske F.K.Teknik/Design glæder sig over amerikansk anerkendelse.
F.K.Teknik/Design ApS fra Vissenbjerg på Fyn deltog som udstiller med deres importør DanAm Company på SEMA messen i Las Vegas først i november.

DanAm er den lokale importør af Flexible produkter til autoreparationsindustrien. DanAm er også importør af den kendte tyske sprøjtepistol Sata.

Fra F.K. deltog John Connolly, som er marketing- og salgsansvarlig for USA, UK og Irland, samt direktør Jan Kreiberg.

- Vi blev ualmindelig godt modtaget denne gang. Vi udstillede første gang i USA i 1997 og har jævnligt været med siden. Først blev vi godt modtaget, fordi vort koncept var nyt og spændende. Senere var der mange indvendinger både til produkterne og priserne. Vi er nu i den situation, at der hverken var negative kommentarer til produkterne - og da slet ikke til priserne, fortæller Jan Kreiberg.

- Vi oplever nu endelig en anerkendelse svarende til den, vi ser i Europa. Vi havde mange besøgende, som allerede var brugere af vore produkter, og de var alle positive, også i en grad, så de ikke veg tilbage for at "sælge" eller i hvert fald anbefale vore produkter over for andre besøgende, som endnu ikke havde vore produkter på værkstedet, tilføjer han.

Standen det danske firma stod på var DanAm’s, og der var én anden produktlinie også, nemlig DanAm Air, som er et rør og fittingssystem til trykluft.

Produkter, som er prisen værd

- Det var dejligt at opleve, at både Sata produkter, DanAm Air produkter og Flexible stativer blev så godt modtaget. Fælles for produkterne er, og det er vigtigt for os: De er prisen værd. I en verden, hvor der på grund af globalisering og stor produktion af lavkvalitets produkter er megen fokus på pris, er det godt at være i selskab med andre produkter, som også har vist, i brug igennem årtier, at de er prisen værd, siger Jan Kreiberg.

- I lighed med i andre industrier er det naturligvis vigtigt for autolakerere at have et godt og velfungerende produktionsapparat, og det vil vi gerne fortsat levere, også i USA, tilføjer han.

- De kendte benytter allerede produkterne, så som Overhaulin og Gas Money Garage, der begge kendes fra deres udsendelser på Discovery Channel, ligesom de mere kendte airbrush-artister i USA, som Mickey Harris og Leah Gall. Så set med amerikanske øjne er "vi langt fremme i skoene" i USA, vurderer Jan Kreiberg.

Økonomi i bedring

- Det var også en speciel fornøjelse at se, hvordan A. Scott Diaz, træningschef hos Axalta, som havde en udendørs stand, hvor der var opstillet en sprøjtekabine, havde valgt vore EasyFlex stativer til at holde de 10–12 kølerhjelme, der blev prøvesprøjtet på, udtaler han og tilføjer:

- Det føltes godt at være på messe med DanAm, Sata og alle de andre. Og den amerikanske økonomi er i tydelig bedring, vi glæder os.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078