Legend Car Cuppen får oliesponsor
Mobil 1 er i forvejen engageret i motorsporten, blandt andet som sponsor for det McLaren Formel 1-team, som Kevin Magnussen skal køre for næste år, og som sponsor for den internationale Porsche Mobil 1 Super Cup, som i år blev vundet af danske Nicki Thiim.
Mobil har også specialolier i sortimentet, herunder selskabets racerolie. Der udleveres 40 liter Mobil 1-racerolie til hver deltager i Legend Car Cup-klassen, ligesom der vil være benzinchecks på 500, 300 og 200 kroner til de tre første i såvel det generelle klassement som i Old Boys-klassen. Desuden står OK bag et Mobil 1 VIP-arrangement, hvor de tre bedste i næste års mesterskab skal være VIP-gæster ved et af 2015-sæsonens Formel 1 Grand Prixer.