Land Rover med tilsandet verdensrekord
849 kilometers hardcore off-road gennem verdens største sandørken blev tilbagelagt på kun 10 timer og 22 minutter, og dermed har Land Rover netop sat verdensrekord i ørkenkørsel.
Det foregik et af verdens mest ufremkommelige steder. The Empty Quarter på lokalt sprog Rub al Khali er den største sandørken i verden og den næststørste ørken efter Sahara. Dagtemperaturen runder 50 grader, og her er intet vand.
Automastisk hjælp
Med en gennemsnitsfart på 81,87 kilometer i timen blev distancen på 849 kilometer fra Wadi Adda Wasir i Saudi Arabien til De Forenede Arabiske Emiraters grænse tilbagelagt på bare 10 timer og 22 minutter.
En del af æren for verdensrekorden kan tilskrives Range Rover Sports Terrain Response 2. Programmet indstiller automatisk bilens systemer og reaktioner til det underlag, bilen kører på. For eksempel bliver momentet kraftigere, og speeder-responsen mere følsom i løst sand. I ørkenen bestemmer sandet nemlig ruten. Eneste ekstraudstyr på den luksuriøse SUV var en ekstra beskyttelsesplade i bunden af bilen.