23948sdkhjf

Ajour med biludstillingen i LA

● Subaru viser den kommende WRX på udstillingen i LA. Helt ny bil, siger japanerne, men den ligner i den grad forgængeren. Samme front, men mere coupéagtigt tag.

● Toyota minder amerikanerne om mærkets stolte sportsvogns-tradition på LA-showet. Derfor holder der en uskyldshvid 2000GT hos Toyota – 1960’er-sportsvognen, der blev kendt for sine hastighedsrekorder og elsket for sin rolle i en af Bond-filmene.

● BlueCross Coupé er navnet på en overraskende konceptbil på Volkswagens stand i LA. En bil, der lige vil ind at ramme der, hvor BMW X1 og X3 residerer i øjeblikket.

● Kia viser en elegant sedan på Los Angeles Auto Show – navnet er det noget mærkelige K900.

● Maserati Ghibli står og soler sig på italienernes scene. Den nye sedan/coupé skal trække sin afgørende del af Maserati-salget – og ikke mindst i USA, hvor bilen i øvrigt lanceres med dieselmotor.

● Batman er med på biludstillingen i LA – det vil sige, det er hans bil i hvert fald. Den første rigtige, den bredskuldrede sorte med rundsaven er sammen med andre filmbiler på show i LA.

● Fiat viser en sød version af 500. Bilen skal sende særlige hilsner til en bestemt 500 fra 1957 – derfor samme blå farve, hjul i samme design og navnet 1957 Edition.

● Hos Mazda holder der en track day-version af MX-5 – selvfølgelig gør der det – men ved siden af til manges overraskelse en tilsvarende baneversion af sedanen Mazda6.

● Range Rover har verdenspremiere på en ny lang version af Sport – Range Rover Sport Long Wheel Base er det lange navn – eller kort LWB. På den måde er der en sjov hilsen til en af de virkeligt berømte Ferrarier, nemlig 250 GTO SWB – kort for Short Wheel Base.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08