23948sdkhjf

Caddy - nu over 20 km på literen

Volkswagen lancerer nu en ny variant af varevognen Caddy – der i øvrigt er den mest solgte i sin klasse. Nu kommer Caddy BlueMotion med et forbrugstal i følge EU-normen på 21,7 kilometer på literen og dermed et CO2-udslip på 119 gram per kilometer.

Caddy BlueMotion kører med den kendte 1.6-liters TDI-dieselmotor, der her yder 102 hk og 250 Nm. Sammenlignet med den hidtidige brændstofmester, Caddyen med navnet 1.6 TDI BlueMotion Technology, er forbruget forbedret fra lige knap 19 kilometer på literen til nu altså knap 22 kilometer på literen. Med en tank på 60 liter giver det Caddy BlueMotion en rækkevidde på over 1300 kilometer – men det kræver altså en blød speederfod.

De tekniske ændringer er blandt andre disse: Lavere frihøjde plus detaljer som start-stop-automatik, dæk med lav rullemodstand, regenerering af bremseenergi og optimeret motorstyring.

Priserne for en Caddy BlueMotion Van begynder ved 130.991 kroner ekskl. moms og 156.232 inkl. moms, og personbils-versionen af Caddy BlueMotion fås fra 237.900 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073