Audi vil vinde i Shanghai
Efter en kaotisk afdeling af World Endurance Championship på Fuji-banen i Japan handler det 9.-10. november om sekstimers World Endurance Championship-løbet, WEC, på banen i Shanghai. Her er det muligt for Tom Kristensen, Loïc Duval og Allan McNish at blive verdensmestre i deres Audi R18 e-tron quattro. De fører med 40,75 points foran teamkammeraterne Marcel Fässler, André Lotterer og Benoît Tréluyer. Den resterende del af sæsonen byder på maksimalt 52 points, hvis man tager to pole positions og samtidig to sejre. Reelt betyder det, at hvis Tom Kristensen & Co tager andenpladsen i weekenden, så er de mestre.
Tom Kristensen og Allan McNish var hurtigste Audi-kørere i Shanghai sidste år.