VWs første elbil
Vi har kørt de første kilometer i den elektriske up! Og den helt korte version af oplevelsen er denne: e-up! kører som en up! Bortset fra at den accelerer noget hurtigere og cruiser ikke så lidt mere stille. Men styring og affjedring er det samme, præcis som kørestilling, plads i kabinen og den generelle oplevelse af tysk kvalitet.
Afgørende forskelle fra tidligere elbiler, for eksempel Nissan Leaf, er først og fremmest, at Volkswagen yder otte års garanti på batteriet. Samtidig er batteriet konstrueret på en måde, der gør det muligt at reparere det. Dermed vurderer tyskerne, at de har fjernet en væsentlig barriere for at købe en elbil.
Men største barriere har hidtil været elbilens rækkevidde. Hverdagstest viste jo, at de første elbiler slet ikke kunne køre de typisk 150 kilometer, som producenterne lovede, men at virkeligheden var væsentligt under 100 kilometer.
Om rækkevidde på e-up! siger Volkswagen selv: Ifølge den officielle EU-norm kan e-up! køre 160 kilometer på en opladning. Fabrikkens egne målinger siger 150 kilometer og "man kan sagtens køre 120 kilometer".
De tre hårdeste facts: e-up! yder 82 hk, e-up! kører let 120 kilometer på en opladning. e-up! koster fra 186.000 kroner.