Rugekasse for fremtidens racer-stjerner
Nellemanns Power Racing Gokart Akademi har fået flotte faciliteter i Herlev til de el-drevne gokarts.
Akademiet, som holder til i ombyggede kontor-faciliteter på Lyskær i Herlevs industrikvarter, rummer en 300 meter lang asfaltbelagt bane med Flexitrack sikkerhedssider, der sikrer, at kørerne glider af, når man rammer kanten, så man ikke sidder fast, samt 26 schweiziske lydløse TomKarts med 50 V 40 ampere motorer.
I deres taler påpegede både Kronprinsen, DASU-præsidenten og Jac Nellemann selv, at man håber på, at det nye center kan opforstre en kommende Formel 1 stjerne, idet stort set alle motorsportsmestre er begyndt med gokart.
- Jeg håber, I kan spotte talenterne og få dem videre, sagde C.C. Hansen og betonede centrets fokus på at fremstå som værested samt på ungdomsarbejdet.
Power Racing Gokart Akademi, som er en del af Nellemann koncernen, tilbyder kørerkurser til private og virksomheder og udmærker sig ved at gå i dybden med køreteknik, coaching og løbsstrategi.
Power Racing begyndte i 2009 i Æbeløgade på Østerbro med en mindre, men eksklusiv bane på 200 meter til de elektriske gokarts, men rammerne blev for trange, og akademiet flyttede derfor til den 300 meter lange bane i Herlev, som er bygget op fra grunden, ligesom der er blevet plads til en ny og større lounge samt en Formel 1 café.
Power Racing Gokart Akademi har sin egen junior-klub (primært for unge fra 10 til 18 år), hvor ugentlig træning og erfarne instruktører skal give de unge racerkørere et skub i den rigtige retning.
- Power Racing Gokart Akademi bygger på tankerne fra Le Mans 24 Hour Race, og vi tilbyder desuden vores helt eget Le Mans løb kaldet El Mans. Hos Power Racing Gokart Akademi gør vi vores yderste for, at man kan få den bedste race-oplevelse, der er mulig. Men vi glemmer ikke miljøet af den grund. Alle vores karts er el-drevne, så støjforureningen og CO2-udledningen er minimal. Samtidig har vi sørget for, at vores elforbrug sker via miljørigtig norsk vandkraft, så man med god samvittighed kan trykke speederen i bund, oplyser akademileder er Jesper Gyldendahl Christensen.
Mere på www.power-racing.dk