23948sdkhjf

Forvirring om vurdering af skadede leasingbiler

Bilforhandlerne oplever store forskelle i vurderingen af, hvordan deres leasingbiler vurderes, når de er blevet skadet. D.A.F. sætter nu fokus på problemet.
Beskadigede leasingbiler bliver alt for ofte erklæret totalskadet frem for at blive repareret. Det skyldes, at landets taksatorer ikke alle følger de korrekte retningslinjer for vurderingen af leasingbilernes værdi. Taksatorernes forvirring koster samfundet og forhandlerne dyrt, mener Danmarks Automobilforhandler Forening.

Ifølge Skat skal en leasingbil vurderes på samme vilkår som en almindelig bil, når det gælder færdselsskader. Det vil sige, at det er den almindelige markedspris, der er afgørende for, hvornår bilen kan repareres, altså bilens værdi med fuld registreringsafgift. Da mange taksatorer vurderer leasingbilernes værdi med den forholdsmæssige registreringsafgift, bliver mange biler uretmæssigt erklæret totalskadet, oplyser D.A.F.

Foreningens medlemsundersøgelse, som er besvaret af 37 procent af medlemmerne, bekræfter, at der er stor forskel på, hvordan de enkelte forhandlere får vurderet deres leasingbiler.

Faktisk svarer mindre end en fjerdedel, at leasingbilerne bliver vurderet på samme vilkår som almindelige biler. Undersøgelsen viser desuden, at en stor del af medlemmerne oplever, at deres leasingbiler bliver vurderet forskelligt fra gang til gang. Det tyder på, at problemet ikke kun skyldes, at taksatorvirksomhederne benytter forskellige metoder, men at taksatorerne inden for samme virksomhed benytter forskellige vurderingsmetoder.

- De forskellige vurderingsmetoder er et stort problem for forhandlerne. For det første betyder det, at de går glip af mange opgaver. For det andet skaber det også stor forvirring på værkstederne, udtaler D.A.F.’s adm. direktør, Jens Brendstrup.

Små biler et særligt problem

D.A.F. har også spurgt sine medlemmer, om de mange små biler udgør et særligt problem i forhold til totalskadegrænsen. Og hér er medlemmernes svar meget klart: Hele 88 procent af de adspurgte ser i høj eller meget høj grad de små biler som et problem i forhold til totalskadegrænsen.

Et af politikernes centrale argumenter for at sænke totalgrænsen var, at der er tale om skjult statsstøtte, i og med at der "repareres i registreringsafgiften". Realiteten i dag er dog, at registreringsafgiften på de mange små biler kun udgør en lille del af bilens samlede værdi. Derfor er dette argument ikke brugbart i forbindelse med de små biler.

På trods heraf skal der ikke meget til, før en lille bil bliver dømt totalskadet. Ofte skal der ikke mere til end udskiftning af to airbags. Med de lave priser og de mange fradrag på de små biler, udgør registreringsafgiften på en bil til omkring 100.000 kroner blot 20-25.000 kroner.

- Alt for mange af de små biler bliver kasseret på grund af petitesser, og det koster arbejdspladser, siger Jens Brendstrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078