23948sdkhjf

Gik bevidst efter at få en EUX-elev

Michael Egmose, Revninge Autoværksted, finder det fint, at Nicklas Stigsen kombinerer en gymnasial uddannelse med at skrue på værkstedets biler.
Det er helt bevidst, at Michael Egmose, indehaver af CAD- og Automester-værkstedet Revninge Autoværksted i Kerteminde med 10 ansatte, har valgt at tage EUX-eleven Nicklas Stigsen ind:

- Det er vigtigt at højne niveauet inden for branchen, for det, vi laver, bliver jo ikke ligefrem nemmere. Der er desværre en fordom om, at hvis du ikke kan andet, så kan du altid blive mekaniker. Men det er en skrøne, som på ingen måde holder i dag. Meget af vores materiale er på engelsk og tysk, og EUX-eleverne har en naturlig tilgang til det svære læsestof, og dermed er disse ting ofte lettere for dem, forklarer Michael Egmose om sine overvejelser.

Netop derfor mener han, det er vigtigt også at give lærepladser til de elever, der har valgt en EUX.

- Den nye uddannelsen skal skydes godt i gang, og her bærer vi i branchen et medansvar. Ikke for at udelukke de almindelige EUD-elever, men for at få nogle mekanikere, som kan løfte de svære tekniske opgaver, siger Michael Egmose, der også beskæftiger en "almindelig" lærling.

17-årige Nicklas Stigsen fortæller, at de er 16 i klassen hos Syddansk Erhvervsskole.

- Det er rart at kunne læse videre og have noget at falde tilbage på, hvis man på et tidspunkt får nok af at skrue i gamle biler, siger den unge elev, hvis stedfar driver LH Bilcenter CiPe Care i Odense og Svendborg.

Michael Egmose bifalder strukturen for EUX-uddannelsen med først et halvt år på skole og derefter et halvt år i virksomheden på skift.

- Lønsomheden for værkstedet bliver bedre i det lange løb, fordi EUX-eleverne er bedre rustet til de opgaver, der også er på et autoværksted – i sidste ende er der altså en gulerod i EUX-uddannelsen for autobranchen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079