Automechanika Shanghai åbner i dag
Fagmessen Automechanika Shanghai 2013 åbner den 10. december i Shanghai New International Expo Centre i Kina med det største antal udstillere i showets tiårige historie.
I en kommentar til det rekordstore antal udstillere siger Jason Cao, chef for Messe Frankfurt (HK) Ltd.:
- Vi er nu det næststørste Automechanika show i verden. I år har vi set en 15 procents stigning blandt de internationale udstillere - 523 internationale udstillere i 2013 mod 453 sidste gang. Der er i år 4095 kinesiske udstillere - en stigning på 12 procent mod de 3656 udstillere i 2012. Det øgede antal udstillere afspejler det faktum, at showet er almindeligt anerkendt som en ideel marketing platform for nye og eksisterende forretningsforbindelser.
Det 210.000 kvadratmeter store show består af 17 etablerede haller og syv midlertidige haller.