23948sdkhjf

Erfarne kræfter til grøn konsulentbistand

Green Mobility, der rådgiver flådeejere om optimering af brændstofforbruget, har styrket ledelse og bestyrelse.
Jens R. Andersen, tidligere teknisk- og miljøchef hos Peugeot-importøren K.W. Bruun Import A/S, er gået ind som partner og adm. direktør i det uvildige rådgivningsselskab Green Mobility ApS, der vejleder flådeejere om optimering af vognparken. Samtidig er hans tidligere kollega fra også Peugeot og Teknologisk Institut, Hans Bruun, indtrådt i bestyrelsen i selskabet, der har stifter Henrik Isaksen som bestyrelsesformand.

Henrik Isaksen er desuden stifter og ejer af Sixt biludlejning, stifter af Autolease samt ChooseEV, Team Leasing og Bil & Sejler Finans, ligesom han har været direktør hos Daimler Chrysler og GE Capital.

Holbæk-virksomheden Green Mobility analyserer og planlægger investeringsneutral sammensætning af vognparken, så brændstofomkostninger og CO2-udledning kan nedbringes, uden at det går ud over mobiliteten eller glæden ved bilen. Og samtidig gøre det enkelt for organisationen at få mobiliteten med ind i det grønne regnskab.

En tredjedel dyrere

En analyse fra GE Capital af 200.000 leasingbiler i Vesteuropa viser, at brændstofudgiftens andel af bilens totalomkostninger er steget markant fra 21 til 26 procent på tre år - i nogle vognparker helt op mod 33 procent. Green Mobilitys mobilitetsrapport giver en plan for de enkelte køretøjer i den samlede vognpark set i et femårigt perspektiv hvad angår indkøb af køretøjer.

Millioner at spare

I en virksomheds vognpark med cirka 50 person- og varevogne giver den investeringsneutrale anbefaling typisk samlede brændstofbesparelser over fem år på 700.000-900.000 kroner og en CO2-reduktion på mere end 170 ton. I en kommune med omkring 150 køretøjer er den direkte brændstofbesparelse ofte omkring to millioner kroner og CO2-reduktionen i størrelsesordenen 430 ton.

Mobilitetsrapporten indeholder også forslag til pool-ordning, kør-grønt management, el-mobilitet, natur/biogas eller biodiesel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125