Demokratisk networking virker
UANSET OM MAN ER venstre-vælger eller ej, må man tage hatten af for det engagement, snarrådigheden og den erfaringsbaserede iderigdom, de to folkevalgte kunne fremvise. Her var bud på, hvordan partnerskaber kan løse et akut rekrutteringsbehov af "kloge hoveder". Og her var information den anden vej til politikerne om, hvorfor det umiddelbart stik imod sund fornuft ikke er i orden, at bilproducenterne prøver at beskytte deres egne bildata. Begge parter udtrykte, forståeligt nok, stor forundring over, at tysk som sprog ikke er mere opprioriteret i folkeskolen, da Tyskland er vores største samhandelsmarked. Og så fik politikerne at vide, at de danske mekanikere er nogle af verdens bedste takket være vores gode uddannelsessystem, der også skyldes de skyhøje bilafgifter og ønsket om gode bilreparationer. Det trykkede på knappen: "Det skal nu ikke afholde os fra at arbejde hen mod en halvering af bilafgifterne, lød den gode melding fra Venstre-MFeren.