23948sdkhjf

Octavia til intropris på 199.000 kroner

Der skal nok blive run på, når den nye Octavia introduceres hos alle Skoda-forhandlerne i weekenden 6.-7. april. For priserne begynder fra 199.000 kroner for den yderst rummelige, veludstyrede og sikre bil med fem EuroNCAP-stjerner.

Skoda Octavia er bygget på den roste Golf-platform MQB men er 40 centimeter længere end sin tyske søster, samt ni centimeter længere og 4,5 centimeter bredere end sin forgænger. Bagagerummet i sedanmodellen er klassens største med sine 590 liter.

Octavia fås i et bredt modelprogram, der tilbyder fire benzinmotorer og tre dieselmotorer. Senere kommer flere motorvarianter på markedet – eksempelvis en RS 2,0 TSI benzin med manuelt gear eller DSG, der yder 220 hk. Alle motorer, bortset fra 1.2 TSI 86 hk og 1.6 TDI 90 hk, kommer som GreenTec motorer med start/stop, dæk med lav rullemodstand og genvinding af bremseenergien.

Introprisen begynder for en 1.2 TSI 86 hk hatchback med Active udstyr.1.2 TSI 105 hk koster fra 214.000 kroner. Octavia 1.4 TSI 140 hk fra 234.000 kroner og med den største 1.8 TSI 180 hk benzinmotor 299.000 kroner med mellemste Ambition udstyr og DSG gear. Den største benzinmotor kan senere fås med manuelt gear til kr. 279.000 på Ambition niveau.

Billigste Octavia med dieselmotor bliver 1.6 TDI 105 hk til 234.000 kroner med Active udstyr. Lidt senere kommer en 90 hk version til kr. 219.000. 2,0 TDI variant med 150 hk koster 279.000 kroner med Ambition udstyr.

Prisspringet mellem udstyrsniveauerne Active til Ambition er 15.000 kroner, mens højeste udstyrsniveau Elegance koster yderligere 25.000 kroner. DSG gearskifte koster 20.000 kroner i tillæg.

Laveste udstyrsniveau Active omfatter, foruden aircondition, el-ruder foran og varme i forsæderne, også de innovative nyheder Multikollisionsbremse og Kollisionsforberedelsessystem. Ambition giver blandt andet fartpilot, LED-baglyter og elrudehejs bag, mens Elegance tilføjer blandt andet de mange nyskabelser automatisk fjernlys, træthedsovervågning, tozonet klimaanlæg med fugtsensor, parkeringssensor, regnsensor samt automatisk nedblændende bakspejl.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094