Skolepraktikkens to første svendebreve
Christian Gravesen og Martin Nielsen er nu mekanikersvende, til trods for at der ikke var en læreplads at opdrive til dem i 2009.
Sådan har Martin Schouenborg Aagaard Nielsen fra Hoven det også.
– Jeg elsker at rode med biler og finde ud af, hvordan de virker, og hvordan de har udviklet sig gennem årene. Helt fra jeg var lille, kiggede jeg i bilblade og fulgte med i alt muligt om biler, siger Martin Nielsen.
Onsdag fik de overrakt deres svendebreve som de to første personvognsmekanikere, der er udlært fra et stort og veludstyret skolepraktikværksted på Skjern Tekniske Skole. Værkstedet blev i hast oprettet til skolepraktik i september 2009, fordi finanskrisen havde ramt autoværkstederne og reduceret antallet af lærepladser markant.
Christian overvejede smed
- Havde skolepraktikværkstedet ikke været der, så var jeg nok blevet smed. Og den uddannelse kan jeg jo sagtens nå at tage endnu, hvis jeg ikke finder et job på et autoværksted. Men det er mekaniker, jeg satser på. Jeg har i øvrigt taget kørekort til taxa og håber, at jeg kan leve af det, indtil jeg finder et mekanikerjob. Jeg vil helst undgå at skulle på dagpenge, siger Christian Gravesen.
Martin har ikke fortrudt
Martin Nielsen overvejede i 2009 at blive lastvognsmekaniker, hvor der dengang var større chancer for at få en læreplads.
- Men min interesse var og er at arbejde med personbiler. Derfor valgte jeg uddannelsen på skolepraktikværkstedet. Og det har jeg ikke fortrudt. Jeg er især blevet rigtig meget interesseret i området fejlfinding og vil gerne specialisere mig i de mere komplicerede tilfælde. Måske vil jeg videreuddanne mig til autotekniker og vejlede andre mekanikere, siger Martin Nielsen.
Tid til komplekse opgaver
Begge har været glade for at lære faget på Skjern Tekniske Skoles praktikværksted og nævner specielt, at de har fået lov at udføre flere større og komplekse opgaver, ting som montering af toppakninger og reparation af gearkasser end på et almindeligt værksted, hvor serviceopgaver fylder mere. Og hvor tempoet er højere.
- Vi har haft længere tid til at udføre reparationerne, og det er måske en fordel, når man skal lære, hvordan tingene virker og fungerer, mener de to nyslåede mekanikersvende.
De har et godt sammenligningsgrundlag. Under uddannelsen har de i perioder været i virksomhedsforlagt undervisning hos forskellige private autoværksteder og kender på egen krop deres højere krav til tempo.
- Sådan må det jo være. Det er jo en forretning. Der skal tjenes penge, siger Christian Gravesen.
Mange muligheder
Daglig leder af Skjern Tekniske Skoles praktikværksted, Thomas Wejrup, fungerer i praksis som værkfører. Han ser mange muligheder for udlærte personvognsmekanikere – også selv om der aktuelt ikke er job nok til alle i autobranchen.
- Bilerne er højteknologiske, og fejlfinding i deres elektronik er en meget vigtig del. Det åbner muligheder på rigtig mange andre områder. Ikke bare i forhold til en lang række andre køretøjer, men også i forhold til vindmøller, olieplatforme med videre.
Desuden efterspørger industrien for eksempel flere industriteknikere, hvor elektrikere og automekanikere kan gå ind efter en vis omskoling. Synshallerne ansætter også mekanikere. Og endelig åbner mekanikeruddannelsen døren til videregående uddannelser som maskinmester og ingeniør, siger Thomas Wejrup.
30 unge i skolepraktik
Han er i øvrigt leveringsdygtig i mange nye mekanikere. Aktuelt er 30 unge i uddannelse hos ham på Skjern Tekniske Skoles veludstyrede skolepraktikværksted med seks lifte. Her udfører lærlingene de samme reparationer på rigtige "levende" biler, som mekanikerlærlinge på ethvert andet autoværksted udfører.
