23948sdkhjf

Det bobler i antirustkæde

Det bobler af virkelyst og initiativ blandt Suvo Antirust-kædens 52 medlemmer, melder Palle Pedersen.
Suvo Antirust-kædens landsmøde afholdtes i år på Gram Slot i Sønderjylland den 2. marts. Slottet dannede de perfekte rammer omkring landsmødet for kæden, der var præget af positiv stemning og godt humør blandt kædens medlemmer, fortæller Palle Pedersen, adm. direktør for LHG Group A/S - Suvo Danmark.

På årsmødet for Suvo-kæden blev der gennemgået et 2012, der for mange af kædens medlemmer har været præget af vækst. Et 2012, hvor der har været gennemført marketingaktiviteter med TV2-reklamer og senere radioreklamer på Nova FM for kædens medlemmer. Ligeledes har man gennemført et endnu bedre samarbejde i kæden omkring FDM kvalitetskontrol.

Landsmødet 2013 bød på verdenspremiere på Suveræn garantiforenings helt nye online registreringssystem, som skal være med til at øge kvaliteten på Suvo-centrene samt lette arbejdet med kvalitetssikring hos centrene.

Suveræn

Suveræn garantiforening, der er en medlemsejet antirust garantiforening, har gennem det sidste års tid arbejdet på at udvikle systemet, der blandt andet skal gøre det nemt og overskueligt for brugerne at registrere og genindkalde garantibehandlinger.

Martin Mortensen, der i det daglige fungerer som forretningsfører for Suveræn Garantiforening, forklarer:

- Vi har arbejdet på at udvikle et registreringssystem, der er fremtidssikret og som brugerne finder meget nemt og overskueligt at arbejde med i det daglige. Det synes vi er lykkedes ganske godt, og så vidt vi er orienteret, så er vi her i Suveræn Garanti de eneste inden for rustbeskyttelsesbranchen, der har et elektronisk registreringssystem, som hver enkelt undervognscenter kan registrere sine egne garantibehandlinger i.

Tre nye centre

- Vi er i Suvo Danmark-organisationen meget stolte af vores fællesskab. Det bobler af virkelyst og initiativ. Vi føler, vi har ramt en måde at drive kæde på, der virkelig sættes pris på hele vejen rundt. Der er god økonomi i et Suvo Antirust-center, siger Palle Pedersen.

Sidste år i 2012 udvidede antirust-kæden med tre nye undervognscentre i henholdsvis Aalborg, Odder og Odense. Næste mål er at få etableret endnu flere Suvo Antirust-centre på Sjælland og Fyn, hvor kæden kun er beskedent repræsenteret i forhold til Jylland, bebuder Palle Pedersen.

Suvo antirust-kæden tæller i dag 52 medlemmer over hele landet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087