23948sdkhjf

Frank Nielsen får ny andenkører

Mekanikeren fra Midtbyens Auto i Skanderborg skal sammen med Per Brodersen kæmpe om DM.
Inden længe tager Frank Nielsen hul på en ny rallysæson. Det bliver bag rattet af hans velkendte røde og hvide Citroën C2 R2 Max-racer, men det kommer til at ske med en ny andenkører end hans mangeårige makker, Børge Jensen.

- Børge Jensen ville gerne holde, og det er jeg naturligvis ked af, for samarbejdet har været rigtig godt, siger Frank Nielsen.

- Børge og jeg har kørt sammen siden 1998 eller 1999, og jeg har ikke styr på, hvor mange løb vi har kørt sammen, men vi har fået rigtig mange førstepladser. Formentlig har vi nok scoret omkring 42 førstepladser sammen.

Den nye andenkører kommer ikke fra det Midt- og østjyske, men fra Vestjylland, og det var Børge Jensen, som anbefalede ham, da han meldte ud, at han ville stoppe.

- Det bliver Per Brodersen fra Lem, som skal sidde ved siden af mig. Der skulle lidt overtalelse til, for Per Brodersen havde nogle ting, der også skulle passes ind med familie og arbejde, men han har fået det hele til at gå op i en højere enhed, så nu kommer vi til at sidde sammen i de seks DM-løb, siger Frank Nielsen.

Frank Nielsen og Per Brodersen har ikke før kørt løb sammen, og det nye samarbejde skal bestå sin ilddåb ved ADAC Wikinger Rallye senere på måneden, hvor den danske rallysæson starter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078