Nicki Thiim vinder Porsche-cup
Nicki Thiim, der er søn af racerlegenden Kurt Thiim, førte fra start til mål i et løb, hvor nyligt afdøde Sean Edwards i Australien blev æret.
23-årige Danske Michael Christensen (ASK), Team DAMS, vandt ved samme løb i Abu Dhabi titlen som bedste "rookie" (førsteårskører). Sjællænderen sluttede på en samlet sjetteplads i mesterskabet efter at have fået en god start og erobret nogle placeringer. Lidt held blev det også til, at et par af konkurrenterne udgik.
Thiim og Christensen fortsætter dermed et bemærkelsesværdigt år for dansk bilsport, der foreløbig har bragt den 9. Le Mans sejr til Tom Kristensen (MNJ), den samlede sejr i World Series by Renault til Kevin Magnussen (DARC) og den samlede sejr i American Le Mans GT til Jan Magnussen (DARC).
I tilgift fører Tom Kristensen sammen med sine holdkammerater i kampen om VM for langdistanceløb, og Nicklas Nielsen (GGK) er kandidat til VM i karting. I rallycross har Ulrik Linnemann (MNJ) sikret EM-bronze i klassen Super 1600. Hertil kommer en række topresultater i mindre løbsserier.