23948sdkhjf

Stort og smalt konceptdæk

Bridgestone har udviklet et konceptdæk, som skal forbedre brændstofeffektivitet og sikkerhed.
Bridgestone Corporation har udviklet et “Stort & Smalt" konceptdæk. Konceptdækket repræsenterer en ny kategori af dæk, der er smallere og har en større diameter end konventionelle dæk. Konceptdækket er skabt som en ny miljøteknologi, der kan gøre dæk i stand til at bidrage med realiseringen af et bæredygtigt samfund.

Teknologien bag "Stort & Smalt" konceptet hjælper biler til at opnå bedre brændstofeffektivitet og derved bidrage til reducerede CO2 emissioner. Dækket er kendetegnet ved at anvende højere dæktryk end konventionelle dæk, og designet omfatter desuden ny slidbanemønster teknologi samt nye gummiblandinger, udviklet specielt til disse dæk. De nye innovative teknologier, der er anvendt i "Stort & Smalt" konceptdækket, gør det muligt at opnå væsentligt lavere rullemodstand og betydeligt højere niveauer af vejgreb på våd vej.

Selskabet fremskynder udviklingen af denne teknologi og har planer om hurtigt at sætte den i praktisk brug. Mulige anvendelser for denne teknologi kunne være en helt ny kategori af dæk som en del af Bridgestones Ecopia familie af brændstofeffektive dæk. Denne nye teknologi kan også blive introduceret som originalmontering på kommende generationer af biler eller andre køretøjer.

"Stort & Smalt" konceptdækket er blevet udstillet på Bridgestones stand på den 83. udgave af den internationale biludstilling i Geneve.

Som en af verdens førende dækproducenter arbejder Bridgestone hen imod udelukkende at anvende 100 procent bæredygtige materialer og reducerede CO2 emissioner gennem forbedret brændstofeffektivitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09